Jeg hedder Susie Riis og startede
med at ride som 7-årig. Blev totalt bidt af det. Da jeg flyttede hjemmefra, var
det over til Daphne Bray på hendes rideskole. Her hjalp jeg med at undervise.
Ellers var det mest ridebanespringning og jagter, der interesserede mig. Lidt
morgentræning med galopheste blev det også til.
De islandske heste kom ind i mit liv, da Betty Love introducerede mig til Bert
Jönsson sidst i 60'serne. Jeg begyndte at arbejde for ham, da han importerede
sine første heste fra Island.
Var med til at starte den første lokalklub Jarpur.
Blev gift med Morten, fik et par børn, solgte min 3/4 araber og dyrkede
sejlsport med familien i nogle år.
I 1991 begyndte jeg igen at ride og fik anskaffet mig en islænder og endnu en.
Så flyttede vi fra Humlebæk til Sydhavsøerne (Lolland) og her var der plads til flere heste!!!
Efter jeg lærte Anna Volovic at kende, er jeg blevet dybt fascineret af
den klassiske ridekunst. Nu er det ikke mere kedeligt at ride på bane, hverken
for mig eller hestene.
Fungerede som sportsdommer i Dansk Islandshesteforening fra 2000 - 2011.